Kronborg Open

30.juni-5.juli, 2014

I
denne uge har jeg spillet Kronborg Open, Helsingør.

Jeg
tabte anden runde i seniorrækken, men vandt U-18 turneringen!

Jeg lagde ud mandag d. 30.juni mod Christian
Bjerrehus fra skovbakken TK. Jeg vandt 6/2 6/2. Jeg spillede godt i perioder,
men jeg tabte ind imellem fokus og gav ham en masse gratis point. Han er
venstrehåndet, så jeg fulgte en simpel men effektiv taktik, der gik ud på at
spille i hans baghånd, indtil jeg enten fik en mulighed for at rykke frem til
nettet, eller have fået ham langt nok ud i lige side, så hele den ulige side
var åben. Den taktik fungerede, så jeg brugte den i hele kampen, for som mine
trænere fra EuroElite har pranget ind i mit hoved ”never change a winning
strategy”.

Jeg
spillede min første senior kamp i Kronborg Open mod Andreas Boers fra Gentofte
(han er lige blevet student! Tillykke!). Jeg han spillede ret svingende den
dag, så jeg besluttede mig for at prøve på, at få mange bolde ind og vente på
en chance for at kunne angribe. Dagen før var jeg begyndt at arbejde på en
taktik, der gik ud på, at jeg pumpede, så godt jeg kunne, i hans baghånd,
indtil jeg fik en mulighed for at få ham langt ud at løbe eller for at komme
frem til nettet. Det virkede godt, og jeg vandt 6/4 6/4.

Den
samme taktik brugte jeg i min anden kamp i junior rækken imod Peter Foersom fra
Virum-Sorgenfri. Han har et kæmpe våben i sin forhånd og serv, så mit mål med
hvert point var at få returen i spil og at bruge samme taktik som mod Andreas
til at neutralisere hans forhånd. Jeg vandt 6/2 6/4.

Min
anden kamp i senior rækken var imod Tobias Galskov fra Lyngby. ”Muren”! Han var
virkelig god til at få alle bolde tilbage. Jeg kunne godt presse ham og sådan,
vi spillede tit lange bolde, men det endte som regel med, at jeg lavede fejl.
Jeg tabte 6/2 6/1. Det var sjovt at spille imod ham, og jeg synes, at det var
god træning. Og det viste også, hvor vigtigt det er ikke bare at slå hårdt på
alt i et par slag, men også at kunne spille i et tempo, hvor man kan få bolden
ind massevis af gange, for tit vil der nemlig være en af spillerne, der laver
fejl førend man overhovedet har mulighed for at lave en vinder.

Da
jeg kom til semifinalen, skulle jeg spille mod Jonas Zacho Larsen, KB. Han var
2. seeded og klar favorit i denne kamp. Det passede mig fint, for så kunne jeg
nemlig gå ind og spille frit og uden at føle pres. Jeg brugte igen samme taktik,
som jeg havde brugt mod Peter og Andreas, og det havde endnu større effekt
denne gang, for der var
meget vind, og hans baghånd er meget flad, så jeg vidste, at lige så snart han
kom ud af balance, ville han enten slå bolden ud, kort, eller lave et ufattelig
godt slag. Jeg prøvede så vidt muligt at bruge den taktik hele kampen igennem,
dog med lidt variation, så han ikke blev vant til det.

I finalen spillede jeg imod Peter Kampen. Jeg vandt 2/6 6/4 6/0. Han slog en masse bolde
tilbage ligesom Tobias, og Peters forhånd var meget besværlig for mig, for den
hoppede tit over hovedhøjde på mig. Så når jeg skulle slå min enhånds-baghånd
var det svært at få tilstrækkelig kraft i slaget. Jeg blev ret frustreret over
hans spil og over, at jeg ikke vandt mange bolde i første sæt. Jeg gik på toilettet
efter første sæt, for dér tænker jeg bedre, når jeg spiller kamp (ret
mærkeligt). Jeg gav mig selv en opsang. Kom tilbage og kæmpede for hvert eneste
point, og fandt frem til at jeg blev nødt til at spille aggressivt. Hvis han
fik neutraliseret bolden, så måtte jeg bare starte forfra og prøve at få
overtaget endnu en gang. Det blev jeg ved med, og jeg vænnede mig mere og mere
til hans spillestil, og mit spil blev også bedre og bedre.

Mine trænere Jonas Svendsen og Philip Ørnø flytter til Gentofte
TK til september. I denne uge har jeg også tænkt meget over, hvad jeg vil gøre,
og jeg har fundet frem til, at jeg vil følge med dem til Gentofte. Derfor var
det en super god sidste Kronborg Open for mig som Helsingør spiller. Helsingør
havde fire spillere i finalerne, vi spillede alle sammen gode kampe og tre af
os vandt.

Det var en god turnering!