Jeg har spillet første turnering i Malaysia. Jeg havde
”by” i første runde og vandt anden imod en fra Malaysien, men tabte tredje
runde 1/6 7/6 (9-7) 3/6 til Okkie Kellerman.

Vi har indtil videre arbejdet meget på at trække
vejret, være i god position og afslutte alle slag, hver gang vi slår til
bolden.

Linnea Bjørk fra Sverige var den af os der kom længst.
Hun nåede kvartfinalen, hvor hun tabte til en Kineser.

Vi spillede på hard court og der er få dommere så der
blev snydt en del. Derfor har vi i denne uge trænet meget på at spille i ”small
court” (ca. 1,5 m inden for alle linjer) af mange grunde:

1.
Så kan bolden
ikke dømmes ude.

2.
Selvom man rammer
bolden for sent eller tidligt vil bolden stadig være inde + i varmen vil bolden
også flyve længere og stadig lande i banen.

3.
Hvis man laver en
”vinder” når bolden lander langt inden for linjerne frustrerer det modstanderen
meget mere end, hvis man laver et slag der sidder på linjen, som kan
klassificeres som ”held”.

De næste blogs jeg laver vil være på engelsk. Jeg har
jo ikke længere så meget skole og det er en god måde jeg kan træne mit engelsk,
så bær over med mig, hvis der er flere mærkelige formuleringer i mine tekster
end der plejer.